RCA Ung

Tilbuddet er til dig, som er mellem 15 og 17 år, og har behov for et individuelt tilrettelagt forløb til afklaring af, hvad du gerne vil i forhold til uddannelse, praktik eller job.

Indhold

Indholdet aftales med dig ud fra dine ønsker og behov. Du vil få mulighed for at møde hver dag sammen med andre unge og få vejledning og støtte til at skabe en god struktur i din hverdag. På forløbet får du mulighed for at arbejde i vores produktion for eksempel i tømrer/snedker-afdelingen, smede-afdelingen, montage-afdeling, IT-værkstedet, kantinen eller på Genbrugspladsen Sundsholmen i Nørresundby. Du har også mulighed for at få dansk- og matematikundervisning, hvis du er interesseret i det.

Praktisk

Du skal møde på RessourceCenter Aalborg på adressen:

Skjernvej 7

9220 Aalborg Øst

Mødetiden er individuelt tilrettelagt og aftales med din UU-vejleder.

Du skal være opmærksom på, at hvis du en dag er syg eller af anden årsag ikke kan møde som aftalt, skal du ringe og melde dig syg på telefon 99 82 30 00. Du kan ikke melde afbud på SMS eller email.

Der går busser herud fra Aalborg Busterminal flere gange i timen. Nr. 11, 14, 55 og 56 standser tæt på.

Besøg os

Du er altid velkommen til at besøge os, så du bedre kan fornemme om vores arbejdsplads er noget for dig. Du kan ringe direkte på telefon 99 82 30 00 eller aftale med din UU-vejleder, at de kan lave aftale for dig.

Del indhold