RCA Ungeindsats

Et job- og uddannelsesrettet forløb for unge mellem 18-29 år, som er uafklarede omkring uddannelsesvalg og jobmæssig fremtid.

Billedet viser en person der er ved at svejse

Formålet med forløbet er

  • At du får mulighed for at afprøve dine faglige og personlige kompetencer
  • At du får vejledning i forhold til dit uddannelsesvalg og jobperspektiv
  • At du får vejledning i forold til at søge job – lave jobsøgningsplan (ABC-plan) og CV
  • At du får undervisning i dansk og matematik, hvis du har brug for dette
  • At du får en hverdag på RCA, hvor du kan udvikle dig sammen med andre unge, som også er i forløb på RCA Ungeindsats

 Billedet viser et bordfodboldspil

På RCA bliver du en del af et ungemiljø, hvor du får muligheden for at udvikle og afprøve dine faglige kompetencer gennem praktisk arbejde og FVU-undervisning i dansk og matematik. Undervisningen i dansk og matematik er individuelt tilrettelagt med fokus på dit aktuelle niveau.

Billedet viser en tømrer der er ved at måler et stykke træ op

På RCA´s værksteder indgår du i produktionsarbejdet, hvor du er med til at løse forskellige opgaver for private og offentlige kunder, som får opgaver løst på RCA.  

Billedet viser nogle muffins

Værksteder

  • På træværkstedet bygger vi for eksempel legehuse til Aalborg Kommune børnehaver.
  • På metalværkstedet fremstiller vi for eksempel metalstativer til sygehusenes vasketøj.
  • På montageværkstedet samler vi for eksempel lamper, legetøj eller ansigtsvisirer.
  • I køkkenerne kan du være med til at lave morgenmad og frokost til andre borgere og personale i Jobcenteret.
  • Du kan også være med til lave miljøsortering, hvor vi for eksempel skiller brugte computere og kasseret hospitalsudstyr i forskellige materialedele. 

Praktiske oplysninger

Det hele foregår hos RessourceCenter Aalborg på Skjernvej 7, 9220 Aalborg Øst. Din mødetid vil være individuelt tilrettelagt. Du kan få op til 34 timer om ugen.

Du er velkommen til at komme på besøg og få en rundvisning, inden du træffer beslutning om at starte.

Forløbet er som udgangspunkt 13 uger. Inden forløbet slutter, vil du have lavet en plan for, hvad der efterfølgende skal ske.

Du får en kontaktperson på RCA Ungeindsats, som følger dig gennem hele dit forløb.

Der er gode busforbindelser til RCA. Bus nr. 11 og 14 kører næsten til døren.

Du skal være opmærksom på, at hvis du en dag er syg eller af anden årsag ikke kan møde som aftalt, skal du ringe til RCA på telefonnummer 9982 3000 (RCAs administration). Fraværsmelding skal ske i tidsrummet kl. 7.30 - 8.00. Det er ikke muligt at melde afbud på SMS. Vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til forebyggelse af Covid-19.

Kontakt

Vil du gerne vide mere, så kontakt os på tlf. 9982 3000.

 

Del indhold